translate plus giver præsentation på ICE Totally Gaming 2013 sammen med Net Entertainment

Published on januar 21st, 2013

Vi er meget glade for at offentliggøre, at vi udstiller på ICE Totally Gaming i februar 2013, og at translate plus ved samme lejlighed holder en præsentation sammen med en indbudt gæst fra Net Entertainment, der er en af vores største kunder i spilbranchen.

På ICE 2013, der afholdes fra tirsdag den 5. til torsdag den 7. februar 2013 på ExCeL i London, holder vi en præsentation sammen med Net Entertainments compliancechef, James McKie. Vi fortæller banebrydende nyt om, hvordan Net Entertainment har kunnet forenkle den ellers særdeles komplekse opgave med at gennemføre en såkaldt “samtidig udsendelse” af deres nyeste online- og mobilspil på 24 sprog ved hjælp af i plus, der er det dedikerede oversættelsesstyrings- og forfattersystem fra translate plus.

Præsentationen holdes i IT & Digital Seminar lokalerne onsdag den 6. februar kl. 12.00. Hvis I er interesserede at høre nærmere om, hvordan vi kan lokalisere jeres spilsoftware, levere en dedikeret, flersproget forfatterplatform eller gennemføre samtidig udsendelse af lokaliserede applikationer, så er præsentationen præcis tænkt til jer. Vi håber, at vi ses!

Hvis du er interesseret i at høre mere om vores aktiviteter på ICE 2013, om de opgaver, vi løser for vores kunder i spilbranchen, eller du gerne vil høre nærmere om vores tjenesteydelser, er du velkommen til at kontakte os i dag.

 

Posted on: januar 21st, 2013