translate plus deltager på eCommerce Expo i Olympia i London onsdag den 2. og torsdag den 3. oktober. Det er Storbritanniens største udstilling om e-handel for leverandører og netbutikker, og vi er der for at dele ud af vores viden og ekspertise om, hvordan man får succes med e-handel i andre lande.
På eCommerce Expo deltager nogle af de største britiske og globale brands, og emnet på dagene er de nyeste tendenser og udviklinger i branchen samt den nyeste e-handelsteknologi. Mange af de virksomheder, der deltager på udstillingen, er vores kunder, som vi samarbejder med om avancerede, flersprogede internetløsninger, der giver deres slutkunder den optimale købsoplevelse på nettet. Vi oversætter indhold for store globale virksomheder som Diageo, Jabra, Nestlé, Samsung, Tesco, VERO MODA, ECCO Shoes, Jack & Jones og Unilever.
Hos translate plus ved vi, at når indholdet skal opdateres dagligt, og kunderne samtidig kræver mere og mere af købsoplevelsen, så er det afgørende at kunne tilbyde alle netbutikkens besøgende den bedste brugeroplevelse, uanset hvilket sprog de taler. Med vores prisbelønnede lokaliseringsteknologi kan det gøres enkelt og omkostningseffektivt, så I sparer både tid og penge uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Vores specialudviklede oversættelsesstyringssystem i plus kan integreres med alle CMS-, DMS- eller PIM-systemer og e-handelsplatforme, blandt andet WordPress, SharePoint, Drupal, DemandWare, Stibo STEP og Sitecore. Så uanset om det er markedsføringsmaterialer, indhold til hjemmesiden, produktkataloger, netbutikkens grænseflade, SEO eller PPC-indhold, så har vi branchespecifik viden og den nødvendige erfaring til at udarbejde en skræddersyet løsning, der skaber fremragende resultater for jeres virksomhed.
Hvis I ønsker at aftale et møde med os på eCommerce Expo 2013, eller I ønsker at høre mere om vores prisbelønnede. specialiserede oversætterservice, så er I velkomne til at kontakte os i dag.