Vi er meget glade for at kunne offentliggøre, at translate plus har fået endnu en
prestigefyldt anerkendelse! Deloitte 2014 UK Technology Fast 50 offentliggøres i år for syvende gang, og det er en af Storbritanniens fornemste teknologipriser. Programmet opstiller en liste over
Storbritanniens hurtigst voksende teknologivirksomheder baseret på omsætningsvækst over de seneste fem år, og prisen gives desuden for innovationsevne og iværksætterkultur. Vi er også nomineret til Deloitte Technology Fast 500 EMEA programmet, og det fortæller vi mere om på et senere tidspunkt.
translate plus er en virksomhed i stærk vækst med en stærk teknologiplatform, der giver kunderne mulighed for at arbejde mere effektivt og udvide til nye markeder. Vores interne team af udviklere er ansvarlige for udviklingen af alle vores standard- og kundetilpassede løsninger, og vi er stolte af at kunne tilbyde kunderne en løsning præcis efter deres krav og behov. Den primære årsag til vores imponerende vækstrater er vores berømte “vi kan” kultur, der karakteriserer hele virksomheden.
Per Severinsen modtog prisen på Montcalm Hotel i Marble Arch, og han udtaler: “Vi er meget stolte af prisen, netop fordi vi har gjort en enorm indsats for at udvikle revolutionerende ny sprogsoftware, der transformerer vores marked. Vi arbejder dedikeret med innovation i virksomheden, og vi har allerede de næste store projekter i støbeskeen. At indtage pladsen blandt Storbritanniens Technology Fast 50-virksomheder er en fantastisk bedrift, og jeg vil gerne sende en stor tak til alle hos translate plus for deres store indsats!”