translate plus springer 15 pladser frem på ranglisten over verdens førende LSP’er

Published on juni 12th, 2013

Vi er glade for at kunne annoncere vores officielle placering som en af verdens 75 førende sprogservicevirksomheder (LSP’er).

Den 31. maj 2013 udgav lokaliseringsbranchens analyseinstitut, Common Sense Advisory, en rapport med titlen The Language Services Market 2013, som placerer translate plus som sprogservicevirksomheden med den 67. højeste omsætning blandt de mere end 27.600 udbydere i verden. In den samme rapport bliver translate plus også fremhævet som den 6. største lokaliseringsudbyder i Skandinavien, takket være vores stærke resultater i Danmark og Sverige.

Dette års placering på verdensplan er 15 pladser højere end i 2012 – hvilket viser at vores dedikerede stræben efter perfektion tiltrækker og fastholder kunder, som sætter pris på prisvenlige ydelser af høj kvalitet. Det er også et stort skulderklap til hele translate plus-teamet for den store indsats.

Vi er særligt stolte af vores vækst i Norden, fordi mange af vores konkurrenter har oplevet at deres resultater har stagneret over for stærk konkurrence på markedet og vanskelige økonomiske forhold.

Hele listen over de 100 største sprogservicevirksomheder, sammen med hele rapporten, er tilgængelig direkte fra Common Sense Advisory.

Common Sense Advisory har udgivet markedsstørrelsesestimater og globale rangllister i de sidste otte år, og som en del af undersøgelsen fandt de frem til, at efterspørgslen efter sprogserviceydelser fortsætter og at den vokser med 5.13 % om året. Ifølge rapporten er global handel, internationale forretningsrelationer og øget indhold de tre vigtigste katalysatorer for sprogservicebranchen.

Om Common Sense Advisory

Common Sense Advisory (http://www.commonsenseadvisory.com/) er et uafhængigt markedsundersøgelsesselskab med speciale i oversættelse, lokalisering, tolkning, globalisering og internationaliseringsanslyse og -konsulentvirksomhed.

 

Posted on: juni 12th, 2013