2016 markerer året, hvor translate plus springer op blandt de øverste 50 på CSA’s rangliste over sprogvirksomheder globalt!

Published on juli 4th, 2016

Ved at komme ind som nummer 47 er translate plus officielt nået op blandt de øverste 50 sprogvirksomheder (LSP’er) i verden, i henhold til Common Sense Advisorys (CSA) årlige rapport over de øverste 100.

Top 50 LSPs

Hvert år annoncerer CSA, der er en førende, uafhængig forskningsvirksomhed, som specialiserer sig i sprogvirksomheder, en årlig rapport, der afslører de øverste 100 sprogvirksomheder i branchen. Rapporten, der i år udkommer for 12. gang, placerer translate plus som nummer 47 i verden, hvilket skal ses på baggrund af et globalt marked med mere end 40.000 sprogvirksomheder. Dette er en fremgang på seks pladser fra vores plads på listen sidste år som nummer 53!

Rapporten viser ligeledes en opdeling efter region og dokumenterer vores plads i Nordeuropa som nummer 12 – en fremgang på to pladser fra sidste år!

Vores glæde over resultatet i rapporten kender ingen grænser, da det bekræfter, at alt vores hårde arbejde og engagement i sprogvirksomhedsbranchen har givet pote! Vi brænder for, hvad vi gør, og de kunder, vi arbejder med. Vi klør allerede på for at se, hvilken plads vi kan finde os selv på næste år!

Vores direktører, Robert Timms og Per Severinsen, vil gerne ønske alle vores teams og sprogeksperter tillykke med deres store indsats og entusiasme. En særlig tak også til vores loyale kunder, der har bidraget betydeligt til, at translate plus nu er blandt de øverste 50 globale sprogvirksomheder!

Hele listen over de 100 største sprogservicevirksomheder, sammen med hele rapporten, er tilgængelig fra Common Sense Advisory. Den indeholder en oversigt over markedet, mulighederne, udfordringerne, placeringerne, udgangspunkterne, tjenesterne og teknologierne i denne sektor.

Hvis du gerne vil høre mere om translate plus eller ønsker information om vores tjenester eller løsninger, er du velkommen til at kontakte os i dag.

 

Posted on: juli 4th, 2016