translate plus er glade over at kunne meddele, at vores direktører Robert Timms og Per Severinsen vil sætte ud på en uges handelsmission til Chicago og New York i september, efter invitation fra Londons borgmesters internationale erhvervsprogram.
Mayor’s International Business Programme, med temaet “Go to Grow”, blev oprettet for at støtte gazellevirksomheder, der fokuserer på global vækst, og for at give adgang til målrettede handelsmissioner, aktive kontakter samt netværk, så vel som råd og vejledning samt workshops, der ledes af førende entreprenører og virksomhedsledere. Vi var begejstret for at blive udnævnt som en afLondon & Partners’ 10 internationale væksthelte tidligere i år samt for at være blevet inkluderet i den første gruppe i borgmesterens program. Med denne målrettede handelsmission ser vi nu frem til at gøre yderligere fremskridt og vinde mere terræn globalt – i denne sammenhæng især i USA.
Turen vil give adgang til B2B-vækstvirksomheder, som giver mulighed for at udforske andre forretningsmuligheder i USA. Som en sprogvirksomhed (LSP), der fokuserer på teknologi, har vi udskilt os fra andre LSP’er, idet vi fortsat investerer ressourcer i vores verdensførende software, som f.eks. i plus®, der gør overgangen fra lokal til global meget mere gnidningsløs for alle vores kunder.
Hvorfor gør vi en rundrejse i USA? Eftersom USA var ansvarlig for eksport til en værdi af £4,4 billioner i april 2016, er landet Storbritanniens mest værdsatte handelspartner. Handelsmissionen finder sted fra 14. til 16. september i Chicago før den fortsætter til New York, hvor den finder sted fra 17. til 21. september. Mens delegationen er i Chicago, vil Per og Robert mødes med et udvalg af virksomheder, handelsorganisationer og højtstående personer som bl.a. JP Morgan, det britisk-amerikanske erhvervsråd og borgmesteren for Chicago, Rahm Emanuel. New York-etapen omfatter rundbordsmøder med potentielle kunder, et besøg hos Blippar (den London-startede virksomhed, hvis augmented reality-app er blevet et fantastisk forbillede for oversøisk vækst), en handelsudstilling og deltagelse i New York-børsens højtidelighed ved lukketid.
translate plus vil rejse sammen med ca. 30 visionære virksomheder med hovedsæde i London som f.eks. Jambo, Lost My Name og Shopitize. Robert og Per er ekstra glade for, at Londons borgmester, Sadiq Khan, selv vil deltage i handelsmissionen for at vise, at han bakker fuldstændig op bag Londons vækstvirksomheder, der planlægger at eksportere. Sadiq Khan udtalte: “London er et af de mest dynamiske og forskelligartede steder i verden, hvor man kan starte og vækste en teknologivirksomhed. Disse vækstvirksomheder har potentiale til at blive de næste globale tek-giganter, og det er mig en stor glæde, at de vil ledsage mig og vise verden, at London er åben for talent, handel og samarbejde.”
Borgmesterens banebrydende program samt den fortsatte internationale succes, som London-virksomheder nyder, demonstrerer, at London forbliver åben over for forretningsmuligheder. translate plus ser frem til at skabe flere gensidigt fordelagtige relationer på tværs af Atlanten: Vi har allerede et stort antal etablerede kunder i Amerika, så vi ser frem til muligheden for at udvide vores dækning af det amerikanske marked endnu mere.
Du kan få mere information om handelsmissionen til USA eller vores tjenester eller teknologi ved at kontakte translate plus i dag.